De faglige kompetencer

feb 22, 2019

Synliggørelse af kompetencer fra det militære til civile liv. Hvad vil det sige at have været konstabel? Og hvad kan en fremtidig arbejdsgiver bruge det til?

Veteranerne arbejder målrettet med deres faglige kompetencer opnået i deres uddannelser, kurser og udsendelser. Herudover kan erhvervserfaring fra tidligere jobs i det militære såvel som civile liv have givet veteranerne faglige færdigheder og dermed oparbejdet  en faglig kompetence.

Veteranerne udarbejder en kort beskrivelse af deres tidligere stillingsbetegnelser for på den måde at få sat ord på deres faglige kompetencer. Hvad vil det sige at have været konstabel, og hvilke kompetencer har det givet den enkelte?

Selvom foråret så småt er begyndt at vise sig, og solen skinner, så har vi på forløbet et par gange været ramt af sygdom hos deltagerne. Dette er dog ikke en hindring, da indsatsen rummer  stor fleksibilitet. Der er mulighed for en dybere én til én undervisning, og man kan følge med i undervisningen hjemmefra, så meget man nu er i stand til. Flere deltagere er så småt begyndt at udforme deres CV og søge efter fremtidige jobs.  Som resultat af dette har en af deltagerne sendt flere jobansøgninger afsted og en anden  er blevet kaldt til jobsamtale.

Vil du se mere fra hverdagen i Veteranindsatsen, så klik ind på vores Facebook og se de små videoer. Her beskriver vores kommunikationsmedarbejder Johnny Danielsen blandt andet veteranernes første tre uger i forløbet.

Vil du vide mere så kontakt os