Gensidig forståelse

jun 26, 2020

Veteranindsatsen har talt med René Markov Mauritzen, der er mentor for en af deltagerne i projektet omkring at være mentor for en veteran, når man selv er veteran.

René Markov Mouritzen har en lang baggrund i forsvaret og er nu ansat ved forsvarets sanitetskommando, Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelser.

”En mentor kan jo være mange ting. Men jeg tror, at netop fordi vi er fra samme system og fordi vi har været eller er kolleger, så føles det ikke som et mentorskab. Jeg tror helt sikkert, at det har været afgørende, at jeg selv er veteran, da jeg kender til jargonen, og at vi har den her indbyrdes forståelse for hinanden.
Ud over at det er en styrke at vi begge er veteraner, skal der selvfølgelig være en rigtig god kemi, for ellers kommer der ikke noget godt ud af det”.

Renés mentorskab hænger tæt sammen med hans personlighed.

”Et eller andet sted har jeg måske hjulpet andre ubevidst når kolleger, både nuværende men også tidligere, henvender sig og gerne vil have en snak. Så tager man jo snakken med dem og prøver at hjælpe dem på vej.
Det ligger meget op af det mentorkoncept, som Veteranindsatsen kører; at man simpelthen får støttet op omkring folk og får dem kørt i position, måske endda får dem videre end hvor de var”

“Jeg vil helt klart anbefale at være mentor, hvis man har overskuddet og lysten til at give noget videre og derved hjælpe andre på vej. Gør det da”. 

Veteranindsatsen siger tak til René for den støtte, han har ydet.

 

Hvis du vil holdes opdateret omkring Veteranindsatsen, skal du klikke ind på vores Facebook side eller følge med på hjemmesiden her.