De personlige kompetencer

feb 1, 2019

Hvad er en kompetence, og hvilke kompetencer findes der?

Kompetencer kan være et indviklet begreb. Hvilke kompetencer findes der, og hvad betyder det egentlig at være dynamisk, handlekraftig eller struktureret?

I anden uge af forløbet  beskæftiger veteranerne sig med ’personlige kompetencer’, herunder hvilke personlige kompetencer der findes, og hvilke egenskaber der gemmer sig under den pågældende kompetence. Kompetencebeskrivelsen skal gøre det muligt for veteranerne fremadrettet at beskrive sig selv mere nuanceret.  
Veteranerne giver udtryk for, at arbejdet med de personlige kompetencer har givet dem øget selvindsigt og givet motivation til det videre forløb.

Veteranerne skal ikke kun arbejde med de mentale styrker men også med deres fysiske styrke. De starter derfor arbejdsdagen ud med et kort træningsprogram. Veteranerne fortæller, at træningen giver dem mere energi til dagens videre forløb.

De sætter også pris på, at undervisningen foregår i et trygt læringmiljø med god stemning og med sproglige udtryk, som de genkender fra militæret. Det skaber en god atmosfære, hvor der er plads til den enkelte, og giver et godt sammenhold.

Vil du vide mere så kontakt os