Hold tre er nu godt i gang i Haderslev

maj 13, 2019

Forløbet strækker sig over otte uger og deltagerne skal gennemføre fire moduler af to ugers varighed.

Vi ved, det kan være overvældende at starte på noget nyt. Nye mennesker og nye stimuli, der skal bearbejdes. Den første uge i forløbet fungerer derfor som introduktion, hvor deltagerne har tid til at lære hinanden at kende og blive fortrolige med forløbets form og de nye omgivelser.

Mandag: Ugen blev skudt i gang med at få skabt overblik over Veteranindsatsens undervisningsportal. Deltagerne bruger portalen til at finde undervisningsmaterialer og relevante informationer.

Onsdag: Midt på ugen fik deltagerne mulighed for at se hinanden i fysisk aktion, da dagens program stod på teambuilding i Haderslev Dampark.

Gennem små opgaver og lege blev deltagerne mere fortrolige med hinanden.

Fredag: Forløbet gik fredag fra første til anden gear, da deltagerne skulle lære at lave en video med deres smartphones. Disse videoer skal deltagerne producere hver fredag. Videoerne giver mulighed for at kigge tilbage på den forgangne uge og reflektere over dét de har gennemført.

I de kommende otte uger vil veteranerne blandt andet arbejde med livssamtaler, mindfulness, kompetencemapper, CV, jobansøgning og meget, meget mere.Vi glæder os til at følge veteranerne på hold tre, og vi glæder os til at dele de gode historier fra hverdagen i Veteranindsatsen.

Hvis du vil holdes opdateret omkring Veteranindsatsen, skal du klikke ind på vores Facebook side eller følge med på hjemmesiden her.