Ny opgave til projektleder i Veteranindsatsen, Søren Carøe

jun 20, 2018

Fredag den 15. juni 2018 var der generalforsamling i Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet.

Ved generalforsamlingen blev formand for styregruppen og projektleder i Veteranindsatsen, Søren Carøe, valgt til ny formand for Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet. Søren var allerede næstformand i foreningen, som han var medstifter af i 2009. Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet er projektansvarlig for Veteranindsatsen. ”Det giver rigtig god mening, også i forhold til projektet, at jeg som både formand for styregruppen og projektleder i Veteranindsatsen nu også officielt er formand for Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet. Jeg glæder mig til opgaverne både i projektet og i foreningen, ” siger Søren Carøe.

Vil du vide mere om Søren?

Læs mere på vores kontaktside