At blive klogere på sig selv.

maj 29, 2019

”Det har været hårdt, men det har samtidig givet et godt indblik i, hvad jeg går og prioriterer ved mig selv, og hvad jeg godt kunne tænke mig at arbejde videre med”
– Deltager på Hold 3.

 
I de sidste par uger har deltagerne arbejdet hårdt. Ikke kun med de personlige og faglige kompetencer, men også med selve forståelsen af hvem de ’i virkeligheden’ er.

 
I Uge 21 trak vi rødderne op, rykkede hele holdet fra lokalerne i Haderslev by og ud i det grønne, hvor deltagerne kom igennem forskellige både praktiske og refleksive opgaver blandt andet båltænding og vedligehold og at kunne tale om sig selv ud fra forskellige kompetence kort, som underviseren havde medbragt.

 
Deltagerne imponerede her ved at grave dybt, udtrykke hvordan de ser sig selv, hvad de er gode til, og hvad de godt kunne tænke sig at blive bedre til.
En af styrkerne ved Veteranindsatsen er, at alle deltagere har den samme baggrund og forståelse i kraft af deres status som veteraner. Dette giver en tryghed og en ro til at turde åbne op og arbejde med sig selv og hinanden.
 
Vi er inde i en periode med mange helligdage, hvilket i Veteranindsatsen betyder fleksibilitet til at kunne arbejde hjemmefra. På hjemmefronten har deltagerne derfor arbejdet med personlighedstyper og kompetencer som forberedelse til de dage, hvor de samles i Haderslev.
 
 
Hvis du vil holdes opdateret omkring Veteranindsatsen, skal du klikke ind på vores Facebook side eller følge med på hjemmesiden her.

Vil du vide mere så kontakt os